Her får du den perfekte rødvin til grillen. Prøv den med BBQ-sauce til oksekød, spareribs, svinekoteletter og lam.
Vinserien "Valley & Valley" fremstilles af druer fra vinmarker i både Barossa Valley og det køligere Eden Valley i Australien. Der tilstræbes en stil, der er karakteristisk for Barossa: fyldig frugt, diskret brug af egetræ samt bløde, runde tanniner.
Denne Shiraz byder på rige, koncentrerede noter af røde og blå bær, mørk chokolade og blommer og mokka fra Barossa, samt strejf af krydderi og cedertræ fra fadet. Hertil kommer sort peber og en sprød syre fra Eden Valley.
Smagen er fyldig med en god struktur og en langvarig eftersmag.
Vinen har ligget 12 måneder på egefade. 20% i nye fade.
Drik nu og 5 år frem til 2028.
Vivinos brugere giver 4.1/5.0, mens Vivino har vinen i top 6% blandt alle vine.
Indeholder sulfitter
