Så er der lækker Rhone-vin med alder. Drik denne vin til kød fra grillen, eller en god gang tapas.
Côtes du Rhône Richette er lavet på 75% Grenache og 25% Syrah fra 20 til 40 år gamle vinstokke. Druerne høstes fra topmarker nær Plan de Dieu, mellem Chateauneuf-du-Pape og Gigondas.
Farven er dyb og rubinrød og i næsen får du en kraftig frugtduft af jordbær, kirsebær og brombær, samt klassisk Rhone-duft af lakrids, skovbund og peber. I munden flot fyldig og saftig med en meget elegant, blød finish.
Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Vivinos brugere giver 3.7/5.0, mens Vivino har vinen i top 9% blandt alle vine.
Indeholder sulfitter.
Anmeldelser af Patrick Lesec Côtes du Rhône Richette 2016
90/100 Robert Parker
”Delicious, inexpensive wines like the 2016 Cotes du Rhone Cuvee Richette show just how great the 2016 vintage is in the Southern Rhône. A blend of 75% Grenache and 25% Syrah aged in tank, this is a knockout value, bursting with vibrant black cherry and blackberry fruit, possessing ample weight and richness and finishing with silky elegance.”
Robert Parker om Patrick Lesec:
- “I can’t speak highly enough of the job that Patrick Lesec does as a negociant, putting together interesting and high quality blends of Cotes du Rhones and Chateauneuf du Papes.”
- “Lesec, who was one of The Wine Advocate’s wine personalities of the year, deserves high praise for the remarkable quality of his offerings from many Southern Rhone appellations.”
Vinen er fremstillet med 80% hele klaser og 20% afstilkede druer. Metoden giver rødvine med fremhævet frugtcharme og elegant tanninstruktur. Gæringen sker med 14 dages udblødning af drueskallerne for et koncentreret og samtidig drikkevenligt udtræk af farve, frugt og tannin. Richette modner mestendels på cementtank (frugtbevarende), men 10% af rødvinen får ekstra power og krydret kompleksiet fra modning på 3 år gamle egetræsfade.
Om Patrick Lesec
En af Robert Parkers personlige Rhône-favoritter, Patrick Lesec, grundlagde sit vinfirma I 1993.
Patrick er en kvalitetsorienteret mikronegociant, der gennem langtidskontrakter med førende vinbønder samt personlig involvering i markarbejde, vinificering, modning og blending, fremtryller den ene topanmeldte pragtvin efter den anden.
Kort sagt en ”master blender” med kultstatus, hvis lækre rødvine placerer sig i et stilmæssigt smørhul mellem traditionel og moderne Sydrhône.