Så er der trendy spansk Garnacha fra Rioja - kæmpe anbefaling her fra. Drik den alene eller til din steak
"Vanvittigt billigt for så høj kvalitet!" Sådan beskriver Tim Atkin denne vin og giver den 93 point.
Vinen er mørk og tæt, men saftig, knasende og intens med brombær, tranebær og en diskret note af fad. Den smager hamrende godt lige nu, men vil også vinde ved lagring de næste 5-7 år. Så er der plads i kælderen, er her et godt bud.
Det er så tæt på sol og sommer på flaske som man kan komme.
Modsat de fleste Rioja vine, der dyrkes på Tempranillo, er denne lavet på Garnacha. Druerne er dyrket i Rioja, i 650 meters højde på sydvendte skråninger med sandet undergrund, og kommer fra 100 år gamle vinstokke.
Vinen er lavet på 100% Garnacha og holder 15%. Der laves kun 3150 flasker årligt.
Vivinos brugere giver 4.0/5.0 mens Vivino har denne Garnacha i top 6% blandt alle vine.