Her kommer din spanske makker til lam, grillet oksekød, and, vildt, sortfodsskinke samt modne oste.
Picaro skiller sig ud fra alle andre Ribera del Duero-vine takket være sit terroir og
fremstillingsmetoden som praktiseres hos Dominio del Aguila. De høster deres topdruer
fra mere end 80 år gamle vinstokke, der står plantet i kølige 860 meters højde i en kalkrig jordbund, som giver Picaro sin unikke mineralske elegance. Særligt i varme årgange som 2022 drager Aguila maksimal fordel af deres terroir.
Med inspiration fra de store Bourgogne-vine lader vinmager, Jorge Monzon, en del af
druerne gære med stilkene inden, at vinen modnes på de bedste burgundiske
egetræsfade i 14 måneder.
Picaro 2022 er skabt på +80 år gamle vinstokkestokke. Vinen består af 90% Tempranillo samt 10% samplantede sorter som Albillo, Bobal, Garnacha og Tempranillo Gris.
Druerne håndplukkes fra højtliggende marker i 860 meters højde, der har en særlig kalkholdig jordbund. I kælderen bliver druerne gæret med stilke, hvilket giver ekstra parfume og grønne urtede nuancer til både duft og smag.
Efter endt gæring modner vinen i 14 måneder på de bedste burgundiske egetræsfade.
Vinen præsenterer sig med en mørk kirsebærrød farve, der i kanten af glasset har
violette nuancer. I næsen er vinen fortryllende frisk og har en parfumeret duft af
rosenblade, jordbærsaft, mørke kirsebær og blåbær, der elegant suppleres af friske urter og sødlige fadkrydderier fra de 11 mdr. på fad.
I munden er Picaro saftig og forkæler smagsløgene med en nuanceret, rød og mørk bærfrugt. Finishen er forbløffende lang og intens, og afrundes flot af tætte tanniner samt et strejf af kanel og grøn te.
Drik nu med iltning eller gem de næste 8-10 år fra høståret.
Servér ved 16-18°C.
Vivinos brugere giver den 4.1/5.0, mens Vivino har den i top 4% blandt alle vine.
Anmeldelser af Dominio del Águila Picaro Ribera del Duero 2022
94/100 WineWherever, Rasmus Christensen
Let reduktiv indledning, men samtidig et vidnesbyrd om en vin, der er lavet til at lagre. Tætpakket med mørk frugt og omkranset af noter af friskbrygget kaffe, mørk bitter chokolade og middelhavsurter. Den har godt med fyldig krop og en syre der kommer galopperende af sted som en væddeløbshest. Det her er en temperamentsfuld vin med en helt overdrevet styrke og energi. Vild og utæmmelig.