Domaine Barmès-Buecher Rosenberg, Riesling 2024

225,00 kr 325,00 kr

Domaine Barmès-Buecher Rosenberg, Riesling 2024

225,00 kr 325,00 kr

Topanmeldt Riesling. Går godt til fisk og skaldyr, fjerkræ, lyst kød, gris, røgvarer, ost og tapas.

Vinen kommer fra en 0,97 ha lille parcel på enkeltmarken Rosenberg, som ligger i samme bakkesystem som Alsaces mest berømte enkeltmark - Grand Cru Hengst i Wettolsheim.

Hvor Hengst leverer power og struktur, står Rosenberg for en mere kølig, elegant og finmasket fortolkning af Riesling med sublim balance og præcision.

Druerne dyrkes efter biodynamiske principper og høstes manuelt fra op til 48 år gamle vinstokke. I kælderen arbejdes der med spontangæring og minimal intervention, hvorefter vinen lagres 10 måneder på bærmen i store foudres, hvilket giver vinen en helt forrygende kompleksitet og struktur. 

Domaine Barmes-Buecher Rosenberg 2024 Riesling står i glasset med en klar, let gylden farve. I næsen får du en sprød og kølig Riesling-duft af saftig mandarin, fersken og melon, pakket ind i knust kalk, granit og et strejf af frisk mynte – ultrarent og forførende.

I munden får du saftige citrusfrugter, sprød syre og en vibrerende mineralitet. Frugten er kølig og fokuseret, mens den silkebløde, let cremede tekstur afslører de 10 måneders modning på gærrester i store egetræsfade – det giver en ekstra dybde og kompleksitet til smagen. Helt igennem lækker Alsace Riesling fra en af området suveræne producenter.

Drik nu eller gem 10-15 år fra høståret.

Servér ved 10-12°C.

Produktionen begrænser sig til blot 6.721 flasker.

95 Point

René Langdahl

Doserede 12 procent og fra kalket ler på en østvendt, men tenderende nordøstvendt mark. Årgangens lethed skinner igennem og det understreger familiens vinstil med dobbeltstreg. Vild og semifunky, men mellemøstligt præget, sort tørret lime, saltet citron, så salt, så skarp, så fin! Der er en tydeligt vildgæret kerne, som de færreste tyske rieslings ville få, selvom alkoholprocenten ligner det moderne Tysklands. Blændende!

93 Point

Vinous

The 2024 Riesling Rosenberg is picked across this hillside on both granite- and limestone-dominated soils. Just a touch of flint weaves into the mandarin juiciness on the nose. The palate skips in with the same juiciness and brightness, the same citric verve and energy, brightening everything as it flows along. (Bone-dry)