Her får du smæk for skillingen, i form af en dejlig blød og fyldig rødvin fra Languedoc i Frankrig, der går perfekt til grillet kød, lam og til et glas i utide.
Er du vild med Chateauneuf du Pape, men lidt træt af de høje priser? Så skulle du tage at prøve vinene fra Chateau Puech-Haut, der fremhæves af Robert Parker som det måske bedste slot i Languedoc.
Husets Prestige-vin er aldrig set bedre end den nye årgang 2020, der scorer vilde 94 points! Stor og fyldig vin med 14.5% alkohol, men samtidig med en perfekt balance.
Vinen er produceret på et blend besteående af 55% Syrah og 45% Grenache, der høstes fra Puech-Hauts marker i St-Drézéry. Her er vinmarkerne belagt med de karakteristiske galet roulés, ligesom i Chateauneuf du Pape.
Vinen fremstilles i en frugtfrisk stil, hvor kun 20% af Syrah-mosten krydres med 12 måneders modning i 1-2 år gamle egetræsfade.
I glasset står vinen smukt med en dyb kirsebærrød farve. Næsen inviterer på skønne modne bærnuancer af hindbær, sorte kirsebær, brombær og blommer kombineret med strejf af viol. Og lidt senere, med delikate antydninger af peber, skovbund, mokka, kanel og kakao.
Vinen lander saftig og fyldig i munden med sin sødmefulde bærfrugt, der fremstår super elegant takket være en underliggende friskhed. Lang finish med dejlig krydret bærfrugt og perfekt afrundede tanniner takket være de mange solskinstimer i Languedoc.
Drik nu eller gem 6-8 år fra høståret.
Nyd vinen ved omkring 16-18°C.
Vivinos brugere giver 4.0 stjerner Vivino (10165 ratings. Set over alle årgange 29/06/23)
Anmeldelser af Chateau Puech-Haut St-Drézéry Prestige 2020
94/100 David Lawrason
92/100 John Szabo, Master Sommelier
92/100 Jeb Dunnuck
Indeholder sulfitter