Rungsted Champagnen er perfekt som aperitif, til skaldyr, østers og det salte køkken, f.eks. en god gang spansk tapas.
Champagnehuset Forget-Chemin, beliggende i Ludes i Champagne, er huset bag ‘Rungsted champagnen’, og er en dygtig og anerkendt champagneproducent. De er medlem af ‘Club Tresors’ der er en sammenslutning af 28 champagneproducenter, som er gået sammen om at producere en vintage champagne af særlig høj kvalitet, kendt som SPECIAL CLUB.
Huset har fået certificeringen ‘Haute Valeur Environnementale’ (HVE) for High Environmental Value. Gennemsnitsalderen for husets vinstokke er ca. 31 år.
‘Rungsted Champagnen’ er produceret på cuveén ‘Carte Blanche’ af druer, udelukkende dyrket på Forget-Chemins’ egne marker i henhold til ‘Viticulture raisonné’ praksis og regelsæt, som refererer til bæredygtig landbrugspraksis, der blandt andet udelukker al kemisk anvendelse.
Rungsted Champagnen er produceret på lige dele af de 3 mest anvendte druesorter i Champagne; Pinot Noir, Meunier og Chardonnay, og er et blend af 7 forskellige høste samt 11 forskellige crus.
Det er en lækker cuvée med aroma af hvide blomster og tørrede frugter, der forenes i glasset i en perfekt balance og giver en forfriskende smagsoplevelse.
I næsen får du frisk citrus og hvid frugt, mens den i munden er forfriskende og elegant med blide bobler, der giver en blød og behagelig afslutning. Smager af hvid frugt, tørret frugt og nødder.
Vivinos brugere giver champagnen 3.8/5.0 stjerner, mens Vivino har den i top 18% blandt alle vine.
Guldmedalje ved concours General Agricole (2022)