Så er der dømt tysk hvidvin i topklasse. Lavet på Weissburgunder også kaldet Pinot Blanc. Går godt til fed fisk, skaldyr og en god gang tapas.
Vi er i Tyskland hos huset Burggarten, nærmere bestemt regionen Ahr.
Her får du lækker Weissburgunder med dejlig stor fedme og en kompakt og tæt struktur.
I næsen finder man pærer, æbler, honning og hvide blomster. Vinen har en knivskarp syre, der giver fedmen modspil.
Vinen er lagret 8 mdr. på fransk eg, hvoraf 30% er nye fade.
Vivinos brugere giver 4.2 stjerner over alle årgange, mens Vivino har den i top 16% blandt alle vine.