Her får du Champagne i højeste kvalitet, der kun fremstilles i de bedste år af håndplukkede druer. Kan drikkes alene, men går godt til eks. kylling med svampesauce.
Vinmarkerne hos Hervieux-Dumez, er spredt over fire storslåede Crus på Montagne de Reims: Sacy, Chamery, Ecueil og Villedommange. Alle klassificeret under den prestigefyldte, "Premier Cru".
Special Club Champagne bliver kun udgivet som årgangschampagne og skal derudover overholde:
Druerne skal 100% være fra vinmagerens egne marker samt have lagret i deres egne kældre.
Vinene skal derudover godkendes over 2 blindsmagninger (den første smagning i vinens “stille” stadie, dvs. uden bobler, og derefter igen efter 3 års lagring i flasken). Alle medlemmer på det pågældende tidspunkt skal godkende vinen i blindsmagningerne.
Godkendes vinene, får vinmagerne lov til at fylde champagnen på de karakteristiske flasker og give dem det særlige label: Special Club.
Markerne nyder godt af et terroir af ler-kalkstensjord, der tilføjer en stor finesse til champagnen. Denne Club Trésors årgang er udviklet efter de mest krævende specifikationer i Champagne. Fremstillet af de 3 vigtigste druesorter, er denne vin underlagt to separate blindsmagninger under udviklingsprocessen. En jury af erfarne ønologer udvælger de cuvéer, der skal smages, og kun de af exceptionel kvalitet får lov til at gå videre.
Denne cuvée af 50% Pinot Noir, 25% Chardonnay og 25% Pinot Meunier, har en gylden farve, udstråler både røgede og mineralske dufte samt er frisk, med en delikat fylde.
Ved åbningen får du en kraftig bouquet af mineralsk karakter. Derefter giver naturlig luftning anledning til aromaer af tørrede frugter (ristede nødder og hasselnødder) med et subtilt strejf af honningkager.
Smagsindtrykket bekræfter straks ovenstående karakter, og takket være dens afbalancerede syre forbliver den frisk i ganen. Den har en lang, dvælende finish.
Leveret i en speciel flaske, eksklusivt for medlemmer af 'Club Trésors de Champagne', er det uden tvivl en champagne af højeste kvalitet.
Dosage: 7 gr.
Vivinos brugere giver 4.2/5.0, mens Vivino har den i top 7% af alle vine.