Er du til spansk vin, med masser af power men alligevel elegant og fløjlsblød? Så skal du prøve denne Priorat, der af Decanter er udråbt som bedste Priorat og delt vinder af Spaniens bedste rødvin ved Decanter Awards! Går godt til kød, vildt og lam. Jeg drak den solo, hvilket var fantastisk!
En fabelagtig vin fra det bjergrige område i Catalonien, der tidligere er blevet overstrålet af Ribera del Duero og Rioja. Men det er slut nu. Her får du komplekse vine med power og finesse på meget højt niveau.
Druerne kommer fra den lille enkeltmark på 6 hektar, Clos d'en Ferran. Carignan og Garnacha plantet tilbage i 2007, udgør blendet i denne Priorat.