Dejlig umiddelbar spansk rosé, til kanon pris. Nyd den som aperitif, til salater, sushi, tapas, fisk, skaldyr, fjerkræ samt lette asiatiske retter.
Server den ved 6-10 grader. Ikke en knastør rosé.
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir fra vinmarker nær kysten i Valencia-området - i det østlige Spanien, hvilket gør denne rosé dejligt læskende med spandevis af vandmelon, jordbær og friskplukkede ferskner.
Opskriften på succesen findes i den silkebløde smag fra Pinot Noir-druen, der normalt er forbeholdt langt dyrere vine fra Champagne og Bourgogne.
Mare Meua står elegant i glasset med sin lyse, laksefarvede Provence-farve. Næsen er ekstremt lækker og indsmigrende med Pinot Noir noter af nyplukkede roser, jordbær, rabarber, vandmelon og nektarin. Dejlig frugtsødme.
I munden blød som silke med Pinot Noir druens delikate frugt i veloplagt form. Munden vækkes elegant til live med en dejlig friskhed på tungen. Eftersmagen slutter elegant saltet og mineralsk. En virkelig vellykket Pinot Noir!
Vivinos brugere giver 3.7/5.0, mens Vivino har den i top 10% blandt alle vine - bedømt over samtlige årgange.