Dejligt glas hvidvin fra Baden i Tyskland - drik den alene eller nyd den til sushi, fisk, salat eller en god gang tapas.
Nede i det sydligste Baden skaber superstjernen Hanspeter Ziereisen verdens klart bedste hvidvine, med helt op til 100 point, på den lokale drue Gutedel.
Mest populær af dem alle er denne Heugumber, som årgang efter årgang leverer topanmeldt kvalitet til en meget attraktiv pris.
Forfriskende som Riesling, cremet som Chablis og med mineralsk flintesten fra den lange fadmodning i kontakt med de fine gærrester.
“Heugumber” er lokaldialekt for “græshoppe”. Et velvalgt navn til så forfriskende en hvidvin, der dufter som en nyslået blomstereng.
Heugumber 2022 står med en ung citrongrøn farve i glasset. I næsen får du frisk mineralitet med aromaer af knust flintesten, salt citrus, og våd kalk, der smyger sig om delikate, vibrerende frugtnuancer af grønne æbler, pære, grapefrugt, gul mirabelle og sprøde stikkelsbær.
Strejf af frisk hasselnød og nyvendt hø samt lidt ristet toast fra fadladringen føjer elegant kompleksitet til duften.
I munden er den behagelig, letcremet, svævende elegant og med ganelæskende effekt, der beder om en tår mere.
Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret
Server ved 8-10°C
Vivinos brugere giver 3.7/5.0 mens Vivino har den i top 10% blandt alle vine
